Handelsbetingelser
Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål for, hvordan du handler på Kvalibrænde.dk. Finder du ikke svaret herunder er du velkommen til at kontakte os – Ring 20 20 87 16
Ved din bestilling af varer på Kvalibrænde accepterer du nedenstående aftalevilkår. Du kan altid finde de gældende betingelser på denne side. Derudover refereres til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.
Priser og særlige tilbud
Alle priser er i danske kroner inklusiv moms og afgifter. På langt de fleste varer er leveringen gratis. Dette fremgår altid af hjemmesiden.
Der tages altid forbehold for tastefejl, udsolgte varer, prisændringer fra leverandørerne samt ændringer i dansk moms og afgifter.
Betaling
Der kan betales med følgende betalingskort: Dankort, VISA/Dankort, VISA, og Visa Elektron. Der betales pt. ingen kortgebyr på hjemmesiden.
Pengene bliver reserveret på din konto ifm. at ordren lægges på Kvalibrænde.dk. Vi trækker dog først pengene på din konto, når varerne afsendes til den ønskede leveringsadresse. I forbindelse med delleverancer trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske leverance. Hvis det viser sig, at vi mod forventning ikke kan levere hele eller dele af din ordre, kommer du kun til at betale for den faktiske leverance. Fakturaen sendes via e-mail. Fakturaen indeholder ikke følsomme oplysninger, det vil dog altid fremgå, at varerne er betalt med Dankort/kreditkort og af hvem.
Sikkerhed ved betaling
Ved betaling vil overførslen af dine kortinformationer og det aftalte købsbeløb ske i krypteret form via PBS-godkendt Payex-software. Kvalibrænde gemmer ikke dine oplysninger. PBS har certificeret Kvalibrænde.dk til at anvende denne betalingsform og det er derfor sikkert at betale med kreditkort. Vi kan aldrig komme til at trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling. Retsligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:
• Varen ikke leveres.
• Du benytter dig af din fortrydelsesret – se afsnittet nedenfor.
• Der hæves penge fra din konto, uden din forudgående accept.
Personoplysninger
Personoplysninger, som indtastes i forbindelse med køb på Kvalibrænde, behandles af Kvalibrænde og eventuelle eksterne samarbejdspartnere i overensstemmelse med gældende dansk ret. Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling – herunder e-mail og varedata, som vedrører dig. Alle kundeoplysninger og informationer om bestillinger bliver behandlet strengt fortroligt og vil aldrig blive videregivet til tredjepart.
I henhold til dansk lovgivning gemmes oplysningerne i fem år. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil din e-mail-adresse blive brugt i forbindelse med vores markedsføring indenfor de interesseområder, du via din tilmelding har givet samtykke til. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen og dine oplysninger vil herefter blive slettet.
Cookies
På kvalibraende.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.
Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på kvalibraende.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere kvalibraende.dk.
Levering
Der leveres kun til adresser i Jylland og til adresser på brofaste øer i Danmark (herunder naturligvis Sjælland og Fyn) – dette vil fremgå, når du forsøger at gennemføre din bestilling. Du kan vælge at få dine bestilte varer leveret direkte til din privat- eller firmaadresse.
Ved ordrer, der leveres af ”Fragtmand” vil levering ske til kantstenen. Fragtmanden vil prøve at efterkomme ønsker til aflæsningen – disse kan anføres ved bestilling under notat. Evt. anvisninger skal dog være enkle og let forståelige – skriv også gerne et telefonnummer, hvor fragtmanden kan træffe dig i tilfælde af tvivlsspørgsmål. Lav altid en tydelig markering af, hvor pallen skal stå, hvis der ikke er nogen hjemme på modtagelsestidspunktet.
Hvis der ønskes en speciel placering af varen/pallen, så er kravet til underlag, at det skal være jævnt og fast, som f.eks. asfalt og fliser, da varerne køres på plads med løftevogn: Grus, jord, græs eller lignende er ikke gangbart. Såfremt det IKKE er muligt for chaufføren at aflevere varen og må tage den med igen for returnering eller senere levering må der påregnes en ekstra leveringsomkostninger pr. palle i henhold til fragtfirmaets listepris. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Kvalibrænde.
Når varerne sendes af sted fra vores lager modtager du en e-mail med en faktura for de afsendte varer. Kan vi ikke sende alle dine varer på samme tid, modtager du kun en faktura for de varer, der er afsendt. Evt. resterende varer på din bestilling vil du modtage faktura for, når de efterfølgende afsendes.
Leveringstid
Leveringstiden afhænger af, om den bestilte vare er på lager og hvilken transportør der er tilknyttet varen. Det vil altid fremgå på varens side, hvornår en given vare kan leveres. Vi forsøger at sende dine varer inden for 1-3 dage.
Bemærk: Der tages forbehold for udsolgte varer og ufremkommeligt vejr, ligesom der kan forekomme længere leveringstid i spidsbelastede perioder.
Fortrydelse af køb og returnering
Ifølge forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen af varen.
Ved fortrydelse/returnering skal varen være i væsentligt samme stand som ved modtagelsen og varen skal returneres i original og intakt emballage.
Du kan gøre din fortrydelsesret gældende ved at nægte modtagelse af varen eller ved at returnere varen til en af Kvalibrænde.dk angivet returadresse. Husk altid at medbringe eller medsende faktura. Du dækker selv omkostningerne til returforsendelse.
Varereturnering skal ske til det lager hvorfra varen er afsendt – kontakt os venligst på forhånd for at aftale nærmere. Bemærk, at varereturnering sker for egen regning. Vi modtager ikke paller sendt pr. efterkrav. Du kan også udøve din fortrydelsesret ved at nægte modtagelse, når brændslet leveres. Bemærk dog, at du selv skal betale alle de dermed forbundne fragtomkostninger både ud og hjem, specificeret efter fragtselskabets listepris.
Reklamation – guide til defekte varer?
Du har 2 års reklamationsret fra modtagelsen af varen, dog skal du reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret en mangel.
Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der viser sig op til 2 år efter, at du modtog varen. Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtigt opbevaring eller lign.
Transportskader
Når du modtager dine varer, skal du kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet – med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen.
Sådan håndterer du en defekt vare
Hvis du vil reklamere via Kvalibrænde.dk kundeservice, bedes du altid oplyse ordrenummer, produkttype og en kort beskrivelse af fejlen. Du vil herefter blive kontaktet for det videre forløb.
Kontakt os på jm@jmwaps.dk eller på telefon 20 20 87 16
Værneting
Købs- og leveringsbetingelser for Kvalibrænde.dk er underkastet dansk ret og enhver tvist mellem køberen og Kvalibrænde.dk, i anledning af køberens køb af varer fra Kvalibrænde.dk, skal afgøres ved retten i Århus.
Kundecenter

Ring til vores kundeservice
Gratis Brændeprøve
Det er ikke sjovt at købe for 2000 kr. briketter for derefter at opdage, at kvaliteten er dårlig.
Derfor kan du bestille en lille prøve og dertil få pengene refunderet, hvis de efterfølgende køber en palle.
Bestil en Brændeprøve.
Information
Kundeudtalelser
Har netop afprøvet briketterne fra Kvalibrænde i en Passat underforbrændingskedel med særdeles godt resultat pga. den gode brændværdi. Briketterne kan klart anbefales herfra.
m.v.h. Peter Jessen, Dato 13/05-2013
God service og en god kvalitet på briketterne.
Mvh. Gert Mathiasen Dato 13/05-2013
Hej
Lige en ros her fra.
Bestilte ask i 25cm. stykker, må da nok sige i leverede i i de passende længder.
Så skal da lyde en stor ros her fra..
Mvh. Andreas Thomsen, Dato 30/10-2012
Var som sædvanligt lidt sent ude, og søgte på nettet efter den hurtigste leveringstid.
Fik leveret efter 2 dage, fragtmanden ringede 1/2 time før levering og placerede brændet på aftalte sted.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, og vil helt sikkert komme igen samt anbefale Kvalibrænde til andre.
Mvh. Helle Krøgh, Herning, Dato 27/10-2012
Fin leverance og meget tilfreds med både service og produkt.
Mvh. Henrik Burchardi, Espergærde, Dato 28/10-2012
God pris god service
Mvh. Audun Ramsvatn, Hundested, Dato 26/10-2012
Levering og kvalitet. Begge helt i top. Briketterne brænder bedre end dem vi har haft fra andre leverandører.
Mvh. Søren Ingerslev, Smørum, Dato 24/10-2012
Trustpilot er for indviklet. Gider ikke. Men jeg er mægtig godt tilfreds med såvel varerne som leveringen.
Mvh. Ulrik Spang-Hanssen, Kolind, Dato 22/10-2012
Kære Kvalibrænde,
Jeg er meget tilfreds med at vognmanden satte pallen helt ind i min carport. Ellers skulle jeg selv have håndbåret brændet ind.
vh. Jakob Kjær, Bakkerup, Dato 23/10-2012
STOR ros…alting klappede!!! Hurtig levering og så blev pallen sat i carporten som ønsket…helt perfekt!
Mvh. Dorrit Maigaard, Roskilde, Dato 30/10-2012



