Man kan tænde ild under meget, men er det ulejligheden værd? Der findes som bekendt mange forskellige træsorter og de har alle naturligvis forskellig, relevans når de vurderes som potentiel energi- og varmekilde. Når der skal indkøbes træbrænde til brændeovnen, skal man normalt gå efter hårdt træ, som også kaldes løvtræ. Nåletræ brænder hurtigt og giver derfor ikke så meget varme som løvtræ. Men det første spørgsmål er naturligvis, hvordan man kende forskel på de forskellige sorter. Derfor har vi opsamlet de mest karakteristiske egenskaber ved de forskellige sorter. De er præsenteret nedenstående:

• Bøg har en glat bark og veddet er hårdt og naturfarvet/grålig, måske med et rødligt skær.
• Ask har en grålig bark og lysere/næsten hvidt ved.
• Egebark er normalt skorpet og tykt. Veddet er grovere end ved f.eks. bøg og typisk lysegråt eller lyst gulbrunt til brunrødt.
• Ellebark er typisk gråbrunt og ofte skorpet; veddet er en del løsere – á la nåletræ mere porøst / ikke fast som ved bøg.
• Nåletræ har skorpet bark (flaget) – evt. rødlig og har ofte harpiksudflod; veddet er tydeligt løst og ikke så fast som eksempelvis bøg.

Som før nævnt er løvtræ som brændetræ typisk at foretrække frem for nåletræ, da det giver mere varme. Der findes dog løvtræssorter, der giver relativt dårlig forbrænding og/eller brænder hurtigt som papir eller nåletræ – se derfor nedenstående skema over de mest kendte træsorters fasthed.

Som det ses ovenstående er bøg den mest faste af de nævnte træsorter og derfor er det naturligvis også bøg, der giver mest varme. Men selv bøg giver dårlig økonomi, hvis det er for fugtigt. Dette behandler vi Her